Sekundære kilder

Ønsker man at beskæftige sig med besættelsestiden, så er databasen, https://modstand.natmus.dk/ et godt sted at starte.
Den rummer den bedste alment tilgængelige oversigt over modstandsfolk, og er opbygget af museumsinspektør dr. phil. Henrik Lundbak fra Frihedsmuseet i København.

Da Henrik gik på pension i november 2022, blev arbejdet med at udbygge og vedligeholde den flyttet til Frøslevlejrens Museum, hvor frivillige har overtaget arbejdet.

Dertil er Historisk Samling fra Besættelsestiden, som ledes af ph.d. Henrik Lundtofte, en kæmpe kilde til særligt illegale blade, sangbøger, mm. De kan alle kan findes på www.hsb.dk

Et godt sted at tage udgangspunkt ift. de Østfrontfrivillige, og andre danskere som valgte at gå i tysk tjeneste, er www.ditt.almanet.dk samt www.histsamling.dk, hvor underpunktet Undallslund giver masser af viden om både de danske Gestapo-folk, og hvorledes de endte deres dage. Begge er relativt gamle sider, og bliver så vidt jeg kan forstå ikke vedligeholdt mere, men rummer meget godt stof.

Dertil kan man finde masser af viden og materiale om de frikorps-frivillige, og hjælp til at søge videre, i de to facebook-grupper, Frikorps Danmark & Regiment 24 Danmark, https://www.facebook.com/groups/358483044361059/?ref=share samt Frikorps Danmark, https://www.facebook.com/groups/9546164599/. Her møder man mange engagerede og vidende folk – ingen nævnt ingen glemt, dog er Lars Larsen fra Randers, nok en af dem i Danmark, der ved mest omkring de frikorpsfrivillige. Mht. uniformer og andet hardware, så skønner jeg at Claus D. A. Skaarenborg, er blandt en af de mest vidende.

Skulle man ønske at høre en optagelse med en beretning fra en frikorpsmand, så rummer Youtube denne: https://youtu.be/Q5AQDYVLOi8

Jeg er desværre ikke bekendt med hvem eller hvor man skal gå hen i forhold til danskere i Gestapo, Sommerkorpset og Hipo-korpset, andet end de to tidligere nævnte sider, men Politimuseet i København har meget godt materiale om Hipo-korpset, som kan ses på deres museum der.

Ønsker man at beskæftige sig med lokalt stof, så findes der mange gode steder at gå hen.

For Fyns vedkomne – hvor jeg er mest stærk – er Facebook-siden, Fyn Under Besættelsen, https://www.facebook.com/Fynunderbesaettelsen, en god kilde med masser af materiale og hyppige nye opslag. Dertil er Besættelsesmuseum Fyn, https://besaettelsesmuseumfyn.dk, som ligger fysisk ude i den gamle Beldringe Lufthavn anlagt af tyskerne under besættelsen – i dag Hans Chr. Andersen Airport – en godt museum med masser af genstande, og årlige arrangementer med reenactments mm.

Som et kuriosum, var det også stedet hvor de sidste Gestapo-folk i Odense, mødtes d. 5. maj om morgenen for at skifte til Luftwaffe-uniformer og fik udleveret et større kontantbeløb, og derfra blandede sig med Wehrmacht-soldaterne, og gik ned mod Tyskland.

Historiens Hus i Odense, rummer også meget godt materiale, og særligt arkivar Andreas Skov, har meget viden og har skrevet mange gode bøger om besættelsestiden på Fyn.

Interesserer man sig for modstandskampen, så er det jo et stort område, men særligt formand for Frihedsmuseet, Niels Gyrsting, har en enorm viden om dette emne.

Dines Bogø også nævnes som en stor vidensbank omkring dette o.a.

Er man bunker-interesseret, så er Preben Poulsgaards side, http://bunkerne.dk/, en super kilde, og kan bruges som afsæt til udflugter til de mange bunkere som stadig findes. Særligt vil jeg fremhæve det tidligere Luftwaffe-hovedkvarter ved Skanderborg sø – her findes både rester af de forskellige barakker og bunkere, men mest imponerende er dog den fysiske samling der. Også Silkeborg, hvor Wehrmacht-hovedkvarteret lå, har en imponerende samling og bygningsmasse.

Er man til de mere tekniske sider af besættelsen, så er siden https://www.gyges.dk en god kilde til bl.a. radarinstallationer, lyttestationer mm. Den dækker alle besatte lande, ud fra denne beskrivelse: “This site covers some World War II  aspects of:  Command and control of Kriegsmarine units and Luftwaffe fighter command and control facilities in Europe. Headquarters, radar stations and signal intelligence units related to these organizations (Gefechtsstand, Flugmeldemess, Funkmessortung, Jägerleit and Funkaufklärung Stellungen). Bunkers, constructions and electronic equipment related to these facilities and stations. A special section is dedicated to Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup).”

Særligt omkring Rom Flyveplads, som ligger Ringkøbingvej 127, 7620 Lemvig, er der udarbejdet dette materiale; http://lemvig.com/rom.html?fbclid=IwAR30DOw_-_Vu_Y3luI1621WvfszenpvzMTiqzeYU34CmVHQsjflym2GfD4w

Skulle man have interesse i at investere i bøger omkring emnet, eller materiale fra samtiden, så er f.eks. Herlev Antikvariat med afdelinger i Herlev og Århus, et godt sted at starte. Begge afdelinger eksisterer ikke som fysiske butikker, men som net-butikker, og kan findes via www.bogtorvet.dk, som også er en god portal til køb af brugte bøger generelt.