German & Hungarian Personnel leaving Denmark after the Surrender – May 1945
LIFE Magazine Archives – George Rodger Photographer WWP-PD

























German Soldiers leaving Denmark after the Surrender turn in their weapons – Early May 1945
The British Soldiers are with the 2nd Battalion King’s Royal Rifle Corps
George Rodger Photographer
LIFE Magazine Archives / WWP-PD
ww2 #denmark




















British Forces enter Denmark after the German Surrender – May 1945
George Rodger Photographer
LIFE Magazine Archives / WWP-PD
ww2 #Denmark
Klitten Strand, Nordjylland, 22. maj 1945 – Det ALLERSIDSTE sted i Danmark, tyskerne kapitulerede
Jeg har haft en lillebitte sten i skoen siden 2017 – men den har generet og nu skal den ud…
I 2017 skrev jeg artiklen “Fred med forsinkelse” til Weekendavisen. Den handlede om tyskerne på bjerget i Helberskov, som først overgav sig den 10. maj 1945 – kort før tyskerne i Hals ved LImfjordens indsejling gav op den 17. maj – som “det sidste sted i Danmark, tyskerne kapitulerede”. Troede jeg og skrev jeg.
For efter artiklen røg i trykken og kom ud, gjorde en venlig herre mig opmærksom på, at en lille tysk enhed i det nordjyske, nemlig Klitten Strand i Hanherred, faktisk først overgav sig den 22. maj 1945. Det kom ikke til at ændre historiens gang, men her er korrektionen…og min artikel fra dengang. Med fejlen. God 4. maj.
FRED MED FORSINKELSE
I nordjyske Helberskov sluttede besættelsen først den 10. maj 1945. Den tysk kommandant kapitulerede ikke, før en britisk panserkolonne dukkede op – og briterne var færdige med deres
afternoon tea
Af Stefan Katić
”HELBERSKOVS BEFRIELSE 1945. REJST 1995”. Teksten er hugget i en granitsten på toppen af ”Bjerget” ved landsbyen Helberskov i Østhimmerland. Umiddelbart en sten som så
mange andre landet over til minde om Danmarks befrielse. Men på denne sten mangler pudsigt nok den vigtigste oplysning: datoen 10. maj 1945. For først på denne dag, fem dage efter det
øvrige Danmark, ophørte den tyske besættelse i Helberskov.
Bjerget er en knold fra istiden, der rager 24 meter op i det flade landskab. Herfra er der frit udsyn over indsejlingen til Mariager Fjords og videre langt ud over Kattegat. Kort tid efter
besættelsen i 1940 anlægger den tyske Værnemagt en lyttepost og siden et større fæstningsanlæg med fire kanoner. Også fire 20-mm luftværnskanoner kan beskyde overflyvende allierede fly i
området – og de kommer i kamp ved flere lejligheder.
Da befrielsesbudskabet lyder over det øvrige Danmark om aftenen den 4. maj 1945, nægter kommandanten på Bjerget, Oberleutnant Simon, at overgive sig. Simon hævder, ikke at have
modtaget en ordre om kapitulation. Der kan være noget om snakken, for telefonledningerne op til Bjerget er blevet klippet over af danske sabotører – en handling, der skal genere tyskerne,
men forsinker freden. I al fald giver det Oberleutnanten – der i rang svarer til en premierløjtnant i den danske hær – et påskud for at hævde, at han ikke har fået besked om tysk overgivelse.
Modstandsbevægelsen får nu taget kontakt til briternes styrke i Jylland med et ønske om at få nogle briter afsted til Helberskov, så også tyskerne på ”Festung Helberskov” kan få kapituleret.
Muligvis har russernes bombning af Bornholm få dage før – hvor den tyske kommandant heller ikke ville overgive sig – spøgt i baghovedet.
Den 10. maj kører en kolonne fra Montgomerys Royal Dragoons med 4-5 pansrede køretøjer og 15-20 mand nordpå fra Randers. For at komme til Helberskov nord for Mariager Fjord, skal
briterne over den smalle bro i Hadsund, hvor det ikke er til at mase sig frem for ellevilde ny-befriede danskere.
Ikke længe efter ankommer briterne til Helberskov, hvor de parkerer i en stor grusgrav lige under befæstningen. Deroppe ligger 110-150 tyske marineinfanterister klar med fingeren på
aftrækkeren.
Modstandsbevægelsen er kommet kørende med folk klar til kamp fra Hadsund, men også fra Hobro og helt fra Aalborg. Ivrige for at få smidt tyskerne ud, men de fleste uden den helt store
kamperfaring. Imens stimler folk sammen for at se briterne.
Intet kan holde nysgerrige drenge tilbage i småbyer, hvor der ellers ingenting sker. Christian Christensen, senere formand for Den lokalhistoriske forening for Als og Omegn, oplever som 9-
årig briternes ankomst til Helberskov:
”De britiske kampvogne var kørt ud i sandgraven. Lige ud for skolen holdt en lastbil fyldt med frihedskæmpere, de havde i hvert tilfælde hvidt armbind på. De sprang af lastbilen,
medbringende deres maskinpistoler. Mange af dem prøvede at afspærre vejen, så vi ikke kunne komme frem. Men menneskemasserne var meget store, så intet kunne stoppe os. I løbet af få minutter var sandgraven et myldrende menneskehav. Vi drenge klatrede rundt på kampvognene, mens de voksne råbte og skreg, at det var farligt, men ingen sansede det.”
Men så stiger briterne ud af deres pansrede mandskabsvogne, tager primusserne frem – og sætter vand over til te. Tyskerne observerer, formodentlig med en del undren. Der er dømt
psykologisk stillingskrig.
Efter briterne har drukket deres afternoon tea, går en britisk-dansk delegation går frem til bommen for foden af ”Bjerget” for at få tyskerne i tale. Det er chefen for panserkolonnen fra Royal
Dragoons, den 21-årige sekundløjtnant John Phipps, den danske forbindelsesofficer grev Adam Knuth fra modstandsbevægelsens Nordjyske Region samt nogle danske frihedskæmpere og
øvrighedspersoner. Tolk ved forhandlingerne er den lokale overlæge Kindt.
Tyskerne oplyser, at kommandant Simon ”først har tid om en halv time”. Løjtnant Phipps meddeler herefter, at Simon har fem minutter til at stille til forhandling ved bommen, ellers vil
briternes panserkøretøjer åbne ild mod stillingen.
Det gør indtryk. Oberleutnant Simon kapitulerer efter en kort forhandling, og klokken 14 bliver sat som frist for aflevering af våben, mandskabslister og materiel. Resten af dagen slæber
medlemmer af Værnemagten – efter aftale må hver tredje tysker være bevæbnet – deres våben ned ad bjerget for at lægge dem i rækker på jorden ordnet efter type. Bevæbnede modstandsfolk
holder vagt langs ruten ned, mens nysgerrige fra hele egnen er mødt op og strækker hals i baggrunden.
Et af de lokale medlemmer af forhandlingsdelegationen, Jes Jessen, filmer tyskerne, der bærer våben ned. Klip fra den kan ses på Youtube under Helberskov IIW.
Husmødre kommer ud med fade med smørrebrød til de britiske befriere, og unge piger deres autografer. Ikke ét skud bliver affyret den dag. Dagen efter, fredag den 11.maj 1945, er den lille by
forsidehistorie på aftenudgaven af Aalborg Stiftstidende: ”Den sidste tyske Styrke i Jylland kapitulerede først i Gaar. 16 Englændere tvang snart bevæbnede Tyskere i Helberskov til Overgivelse.”
Selvom ”Festung Helberskov” overgiver sig uden kamp, så mister en lokal civilist livet. Lods Ib Welling, som få dage før har nægtet at lodse tre tyske dampere ind gennem fjorden til Hobro,
bliver den 6. maj ved middagstid fundet skudt fire kilometer derfra på Als Odde, indsejlingen til Mariager Fjord.
”Dette dødsfald har vakt den største harme på egnen og megen medfølelse med hans enke og to ukonfirmerede døtre, hvoraf den ene kun er fem. Lods Ib Velling, som blev 38 år, var en god
dansk mand”, skriver en lokal avis om drabet.
Ifølge den tyske kommandant Simons rapport til det nyligt genetablerede danske politi bliver Welling skudt under flugtforsøg. Den forklaring modsiges dog af et foto fra stedet, som viser den
dræbte lods ligge med hovedet mod fjorden. Modstandsbevægelsen mistænker kraftigt Simon for at have beordret drabet, og vil have ham sigtet for det. Men det lykkedes Simon at komme ubemærket over den dansk-tyske grænse, og han bliver aldrig retsforfulgt.
I de følgende tre uger bliver 2.000 granater og 8.000 styks ammunition til luftværnskanonerne samt mange hundrede miner båret ned til skolens gymnastiksal, som er blevet udnævnt til
midlertidigt depot. Byens børn henter sig på den konto tre ugers ekstra sommerferie.
Helberskov præsenteres flere steder som ”det sidste sted i Danmark, tyskerne overgav sig”.
Det er ikke helt rigtigt. Længere nordpå op ad Kattegat-kysten, i Hals ved den strategisk vigtige indsejling til Limfjorden, vil den stedlige kommandant på fæstningen ”Skandsen”, heller ikke
overgive sig til andre end britiske tropper. Her sker kapitulationen – som det sidste sted i Danmark – først den 17.maj 1945 kl. 17.00.
klittenstrand #helberskov #befrielsen #skandsen






Skriv et svar